På kurset gennemgår vi de forskellige muligheder i forbindelse med anvendelsen af standardudtræk, kvadratnet og temakort samt de udvidede muligheder i forbindelse med avanceret udtræk i vejman.dk, herunder forespørgsler omkring handlingsplaner. Desuden vil der på kurset blive mulighed for at danne egne simple uheldsudtræk.
Kurset henvender sig til brugere, som ønsker at få indsigt i anvendelse af færdige udtræk, herunder kendskab til indholdet af uheldsdata.
Varighed: 1 dag
Pris: 4.000 ekskl. moms for første person i kommunen. 3.000 ekskl. moms for efterfølgende personer
Tilmelding: Næste kursus er ikke planlagt.
Er du interesseret i at deltage på kurset, så skriv en e-mail til Hans-Arne Lauridsen, eller ring på tlf. 7244 2771. Ved tilmelding oplyses deltagernavn, stilling, mailadresse samt EAN nummer og faktureringsadresse.
Stedfæste og rette uheld - GRATIS
Kurset er en forudsætning for at få adgang til at stedfæste og rette uheld. På kurset vil reglerne for anvendelse af uheldsdata blive gennemgået. Brugen af programmet Stedfæstelse via kort og programmet til at rette uheldsoplysninger med vil blive gennemgået. Der vil også blive lejlighed til at prøve selv. I forbindelse med stedfæstelsen vil der blive fokuseret på vigtigheden af, at der anvendes administrativt vejnummer.
Varighed: 1 dag
Pris: Gratis
Dato: Næste kursus er ikke planlagt.
Ved tilmelding oplyses deltagernavn, stilling og e-mailadresse.
vejman.dk kurser - sidemandsoplæring
Vejdirektoratet tilbyder skræddersyede kursusløsninger efter behov til kommunerne.
Sidemandsoplæring
Sidemandoplæring er en intensiv undervisningsform, hvor I har mulighed for at få et specielt tilpasset forløb med en fagspecialist omkring en række udvalgte emner.
I kan være op til 3 deltagere. Kurset tilbydes både som halvdags og som heldagskursus, hvor man kombinerer 2 emner. Det foregår hos Vejdirektoratet i Fløng.
I kan vælge mellem (evt. kombinere) følgende emner:
- Intro til/genopfriskning af grundkursus
- Referencesystem
- Avanceret søgning
- Tilladelser, inkl. vores eftersyns apps
- Tværprofil
- Belægninger
- Belægningsoptimering
Vælger I 1 emne er prisen 3.000 eksl. moms, vælger I 2 emner på samme dag er prisen 6.500 eksl. moms
Heldagskursus ude i kommunen
Grundkursus med en introduktion til vejman.dk, samt en gennemgang af funktioner, tilbydes som et heldagskursus. Kurset tilbydes både løbende i Vejdirektorats regi (som et ”åbent” kursus hvor flere personer fra forskellige kommuner deltager) eller ude lokalt i kommunen.
Afholdes kurset ude i kommunen, kan der være op til 20 deltagere. Man er meget velkommen til at slå sig sammen med nabokommunen eller lignende for at fylde deltagerpladserne op.
Kommunen kan også i dialog med os sammensætte et specialkursus med f.eks. 3 selvvalgte emner.
Yderligere information: Skriv en e-mail til vejman.dk@vd.dk