Log på

vejman.dk årsmøde 2012

Torsdag d. 11. oktober blev der afhold vejman.dk årsmøde på Hotel Nyborg Strand. Mødet har ikke tidligere haft så stor en tilslutning og vi var i alt 185 deltagere fra 51 kommuner, 2 havne og Vejdirektoratet. Dagen igennem var der god stemning og både udstillingen og de enkelte indlæg var godt besøgt.
 

Netværk og den daglige brug af systemet

Vi havde igen i år fokus på den daglige brug af systemet samt mulighederne for at ”netværke” med kolleger fra andre kommuner eller fra Vejdirektoratet. Udstillingen var åben fra morgenstunden og mange benyttede muligheden for at stille spørgsmål om de enkelte emner. Vi havde som noget nyt et ”Drop in” sted, hvor alle kunne logge sig på de opstillede pc’er og tage en snak om aktuelle problemstillinger i vejman.dk.
 
Plenum til vejman.dk.jpg
 

Dagens faglige program startede i plenum, hvor afdelingsleder Eric thor Straten gav en status på hvad der var sket i vejman.dk siden sidste år samt hvilke planer der ligger fast for det næste års tid. Du kan se Eric thor Stratens indlæg her
 

Mange spændende indlæg

De faglige indlæg var som tidligere opdelt i tre sessioner med fire indlæg i hver session. Mange deltagere gav udtryk for at der var så mange interessante indlæg, at de havde svært ved at vælge hvilke de skulle høre og hvilke de desværre måtte undvære. Du kan se programmet her.
 
 
Årets indlæg var primært rettet mod den daglige brug af vejman.dk, men der var også indlæg om nye emner og om moduler som er under udvikling. Deltagerne kunne således blandt andet få helt konkrete eksempler på anvendelsen af referencesystemet og belægningsoptimering, høre om brugen af kortmodulet og erfaringer med tilladelser. Herudover havde deltagerne mulighed for at komme med input til udviklingen af brugergrænsefladen og tilladelser til materielopstilling. Præsentationer fra de enkelte indlæg vil løbende blive lagt her på siden (nederst).
 
Ved alle indlæg og workshop var der god spørgelyst og deltagerne var gode til at komme med konkrete tilbagemeldinger og ønsker til systemet.
 

Større deltagelse fra kommuner på indlæg i 2013

Vi havde været så heldige at både Hjørring Kommune og Vordingborg Kommune havde sag ja tak til at komme og være med på indlæg. Hjørring Kommune fortalte om deres brug af I-pads i marken og Vordingborg Kommune fortalte om deres erfaringer med tilladelser i vejman.dk. Begge indlæg var en stor succes og flere brugere tilkendegav at det er en rigtig god måde at høre om andres erfaringer på. Vi er således blevet opfordret til at få endnu flere kommuner til at komme og fortælle om deres erfaringer på årsmødet 2013. Det vil vi naturligvis arbejde med som et mål for 2013.
 
 

Afslutning med driftsudbud og lodtrækning

Dagen sluttede i plenum, hvor Driftssouschef Michael Ebbesen fortalte om
anvendelsen af vejman.dk i forbindelse med udbud af driftsarbejder. Du kan se Michael Ebbesens præsentation her.

Herefter rundede afdelingsleder Eric thor Straten dagen af og trak lod om 2 biografbilletter og en Smartbox (”Happy Day”) de rigtige quizsvar. De heldige vindere blev: Hanne Dam Andreasen, Ballerup Kommune og Svend Rauff, Silkeborg Kommune.
 
 
Der var i alt 102 der besvarede det elektroniske evalueringsskema - tak for de mange gode tilbagemeldinger. Vi har trukket lod blandt alle der har svaret og de heldige vindere blev:
De 2 bilgrafbilletter blev vundet af Eva Vesterholm fra Haderslev Kommune og en Smart Box "Happy Day" belv vundet af Lars Tengnagel fra Odense Kommune. Tillykke! Begge vindere har fået direkte besked.
 
På gensyn næste år, hvor årsmødet afholdes d. 10. oktober 2013 på Hotel Nyborg Strand.
 
Har du spørgsmål til årsmødet, er du velkommen til at kontakte Mie Sidenius
 Nielsen via mail på mies@vd.dk
 
Links til præsentationer på årsmødet 2012:
 
Tidspunkt
Emne
 
 
Præsentationer
11:15
- Belægningsoptimering version 7

- Referencesystemet - konkrete eksempler
 

-
Koordinering af gravearbejder
  
                                                                                               
- DIADEM
 
 
13:00
- Registrering af arealer og udstyr

- Trafiksikkerhed og uheldsregistrering

- Tilladelser til materielopstilling 

                                                                                               
- Gravesager i vejman.dk - staus og erfaringer
  
14:15
- Fremtidens vejman.dk-brugergrænseflade

- Målestrategi

- Vejarbejder på kort 

- vejman.dk på mobile enheder
 
 
Se præsentationen her.
 
 
 
 
Oprettet
26-04-2012.
Senest opdateret
25-07-2016.
Ophavsretten tilhører Vejdirektoratet.