Log på

vejman.dk årsmøde 2010

vejman.dk's fjerde årsmøde blev igen i år afholdt på Hotel Nyborg Strand. Mødet fandt sted d. 7. oktober 2010 og deltagelsen var endnu engang stor med 150 deltagere fra 44 kommuner, 2 havne og Vejdirektoratet.

Ankomst og udstillingStanden, Mit vejman.dk
Lige fra morgenstunden var der godt humør og god stemning. Deltagerne ankom fra kl. 9 til morgenmad og udstilling. Udstillingen havde i år fokus på dialogen med brugerne. Deltagerne havde mulighed for at tale med fagfolk om forskellige vejman.dk emner som; belægningsoptimering, gravetilladelser og data til vejman.dk. Herudover var der også en speciel stand som hed "Mit vejman.dk" hvor Vejdirektoratet bad deltagerne om at svare på helt konkrete spørgsmål om deres anvendelse og ønsker til vejman.dk. Som tak kvitterede standen med en æske chokolade. Der var som vanligt også besøg fra MASTRA, VEJ-EU, SAMKOM og TIC.
Efter morgenmad og udstilling, blev dagens faglige program indledt af afdelingsleder Eric thor Straten, som fortalte om status på planer og udvikling af vejman.dk samt om det daglige samarbejde mellem kommuner og Vejdirektoratet. Se Eric thor Stratens indlæg her.


Indlæg om referencesystemetBredt program
Årets program favnede bredt idet det både indeholdt status på de eksisterende vejman.dk aktiviteter og introduktion til nye tiltag. Som noget helt nyt blev et af dagens faglige indlæg afholdt af to kommuner. Bent Sørensen fra Ringkøbing-Skjern Kommune og Lise Gansted-Mortensen fra Aalborg Kommune fortalte om deres erfaringer med brugen af og implementeringen af vejman.dk. Slides fra indlæggene kan ses i tabellen nedenunder.

Dagen vekslede som tidligere mellem faglige indlæg og udstilling. Der var i alt otte faglige indlæg og fire workshops som deltagerne kunne vælge imellem i tre parallelle indlægsrunder. Du kan se hele dages program her. Nederst på siden finder du slides fra de forskellige indlæg.



Det digitale vejnet i kommunerneAfsluttende indlæg
Dagen sluttede i plenum, hvor Hans Jørgen Larsen fra Vejdirektoratet fortalte om status for projektet Digitalt vejnet, samt samarbejdet med de syv kommuner, som er med i forprojektet. Se Hans Jørgen Larsens indlæg her. Herefter sagde afdelingsleder Eric thor Straten tak for i dag og trak vanen tro lod om 4 x 2 flasker vin blandt evalueringsskemaerne og de rigtige quizsvar (se de rigtige svar her.) De heldige vindere blev: Erik Harbo, Kolding Kommune, Stig Echroll, Rudersdal Kommune, Nawzad Marouf, Frederikssund Kommune og Kenneth Hermansen fra Middelfart Kommune. Tillykke til de heldige. 


På gensyn næste år til vejman.dk årsmøde d. 13. oktober 2011 på Hotel Nyborg Strand.


Links til præsentationer på årsmødet 2010:

Nyt i vejman.dk version 1.8/2

Se Paul Stühler's indlæg her

Anvendelse af vejman.dk i kommunerne
 
Se Lise Gansted-Mortensen's indlæg


Anvendelse af vejman.dk søgninger, udskrifter og ajourføring
 
Se Peter Høiers indlæg her

Referencesystemet
 
 
Tilladelser i vejman.dk

Se Lisette De Boer's indlæg her
 
Erfa-workshop vedr. tilladelser
 
 
Belægningsoptimering
 
 
Se Helge Skovbjergs indlæg her
 
Se Bo Sommers indlæg her
 
 
Trafiktal i vejman.dk
 
 
Data og system til udbud af vejdriftsarbejder på statsveje - projektstatus
 
 
Se Eric thor Stratens indlæg her

 
Oprettet
13-04-2012.
Senest opdateret
16-08-2016.
Ophavsretten tilhører Vejdirektoratet.