Naviger op
Log på

Drift- og vedligeholdelsespakken

I drift- og vedligeholdspakken får I alt, hvad I behøver i ét enkelt brugervenligt system til at løse
de opgaver, der typisk ligger hos en vejforvaltning.
 
Pakken giver adgang til en række registrer og vedligeholdelsesværktøjer indenfor blandt andet:
 
• Administrative oplysninger
• Tværprofiler
• Belægninger
• Trafik (har I Mastra systemet, kan dette integreres med trafikoplysninger i vejman.dk)
 
Derudover har I som brugere af drift- og vedligeholdelsespakken adgang til en række relevante fagmoduler såsom blandt andre:
 
• Arealer og udstyr
• Rutemodulet (har I systemet Vinterman, kan ruterne også overføres dertil)
• Belægningsoptimering
 

Arealer- og udstyrsmodulet

Med vejman.dk arealer- og udstyrsmodulet har I som vejmyndighed mulighed for at registrere arealer og udstyr.
Det giver det nødvendige overblik og synlighed, så I lettere kan planlægge jeres arbejde. I kan som vejmyndighed bruge registreringen til både formidling og til mængdeopgørelser.
 

Sådan bruger I visningen ’arealer og udstyr’

Den almindelige kortviser i vejman.dk omfatter en mulighed for at vælge visning af arealer og udstyr. Efter visning kan I ajourføre eksisterende arealer og udstyr gennem de enkle brugergrænseflader. Dertil kommer muligheden for at registrere nye arealer og udstyrstyper på baggrund af det omfattende katalog, der er en del af arealer- og udstyrsmodulet.
 

Rutemodulet

Med rutemodulet i vejman.dk kan I nemt og hurtigt registrere data om forskellige ruter. Efterfølgende kan ruterne overføres til og vises i lokale GIS systemer og fagsystemer som kommunens hjemmeside eller f. eks. Vinterman.
 

Til alle typer ruter

Rutemodulet i vejman.dk kan bruges til en række forskellige ruter spændende fra vinterruter til cykelruter og busruter.
 

Ruterne overføres til kommunens eget kortsystem

Når I har registreret ruterne i vejman.dk, kan de overføres til jeres eget kommunale kortsystem via webservices, og det sparer dermed kommunen for en omfattende opgave med konverteringer af data.
 

Overblik over vinteropgaver

Rutemodulet kan bl.a. lette kommunens arbejde med vintertjenesten. Ved at registrere alle de veje, stier og fortove, hvor man skal rydde sne og bekæmpe glatføre, kan modulet hjælpe til at få det fulde overblik over vinterens opgaver.
 
 
 
 
Oprettet
14-11-2016.
Senest opdateret
14-11-2016.
Ophavsretten tilhører Vejdirektoratet.