Naviger op
Log på

​Måling af vejslid fra landbrugskøretøjer med bælter

Landbruget ønsker i højere grad at kunne køre med tunge køretøjer på vejene, fremfor at skulle transportere dem fra mark til mark med blokvogne. I dag kræves dispensation for at køre med flere køretøjstyper, blandt andet tunge bæltekøretøjer, fordi de er tungere end lovgivningen tillader.
 
I en længere periode har det været muligt for kommunerne at give dispensation for en roeoptager (af mærket Grimme). Nyligt indgår Ploeger ærtehøsteren på samme type af dispensationsordning. Dispensationen gives af Færdselsstyrelsen efter aftale med vejmyndigheden. Pt.  gives dispensationen for 1 år ad gangen.
 
For at blive klogere på hvordan en række ”tunge” landbrugskøretøjer egentlig påvirker mindre og svage veje på landet, påbegyndte vi i 2018 et fire dage langt forsøg, hvor vejslidseffekter blev målt på forskellig vis.
Forsøget var et bredt samarbejde mellem alle berørte parter - Landbrugserhvervet, Maskinbranchen, Asfaltindustrien og Vejmyndighederne (KL, Guldborgsund Kommune, Vejdirektoratet og Færdselsstyrelsen) – og blev gennemført og finansieret i fællesskab parterne imellem.
Guldborgsund Kommune var f.eks. hjælpsomme med at stille veje og praktisk hjælp til rådighed.
 
En række tunge landbrugskøretøjer indgik i forsøget, herunder Grimme roeoptager og Ploeger ærtehøster, begge på bælter. Alternativet til at lade bæltekøretøjerne køre selv, er at transportere dem til markerne på en blokvogn. Dette alternativ blev også undersøgt.
 
Forsøget fokuserede på tre forhold;
1.     Skader på vejens overflade med særligt fokus på revnedannelse og sporkøring
2.     Nedbrydning af vejkassens materialer (trykket i dybden af vejen).
3.     Vurdering af hvordan de enkelte køretøjer påvirker asfaltkanterne.  
 

Overfladeforsøget

Forsøget var planlagt til at de testede landbrugskøretøjer skulle køre frem og tilbage over hver deres lille teststrækning, gerne en hel dag, for at se hvilke strækninger der fik flest revner og sporkøring. Det måtte desværre hurtigt opgives for køretøjer med ribber på dæk eller bælte. Ribberne fik vejen med OB-belægning til at svede godt og grundigt af de mange masserende bevægelser, og det var som at køre på rumlestriber. Det skal siges at der skulle omkring 50 passager til før svedningen for alvor kom. Men på en varm sommerdag ville det have gået hurtigere. En af bæltekøretøjerne blev herefter kørt hen til en strækning med varmblandet asfalt, for at se om det samme ville ske. På varmblandet asfalt opstod ingen tegn på svedning og ingen synlig revnedannelse efter 55 passager.
 


Trykmålere blev boret ind fra siden i en eksisterende vej, og målte ændringen i tryk ved passage af køretøjerne. Hastighed har betydning, så alle køretøjer kørte med samme hastighed.
 
 
 
Diagrammet viser Grimme roeoptager (grøn kurve) og en standard lovlig 7-akslet lastbil (rød kurve). Det ses at der ikke er den helt store forskel på det maksimale tryk der afsættes. Det lille ”bump” vist med blå kurve er en personbil, som med alt tydelighed viser at antallet af personbiler stort set er ligegyldigt i forhold til vejslid.
 

Vægt på asfaltkanterne

Vurderingen af hvor hård det enkelte dæk eller bælte er ved asfaltkanten, blev lavet ved at lave en ”asfaltkant” af to brædder. Dækket blev kørt op på kanten, og der blev målt hvor stor vægt der var hhv. på asfaltkanten og i ”rabatten”. Jo større vægt på kanten des større sandsynlighed for knækkede kanter. 
 
 
 

Konklusion

Forsøgene giver ikke klare entydige svar på alt, men noget af det der kan konkluderes er:
 
·     Generelt når man skal vurdere tunge køretøjer, er det værd at indregne antallet af gange køretøjet skal køre på vejen. Ofte kører høstmaskiner kun meget få gange på en vej, så på den baggrund behøver man ikke være så bekymret for lidt ekstra vægt.
·     Ploeger ærtehøsteren påvirker vejen mindre end Grimme roeoptageren. Så hvis man i kommunen giver dispensation for roeoptageren, behøver man ikke tøve i forhold til ærtehøsteren.
·     På varme solrige dage kan ribbedæk lave mærker i slidlag af OB. Traditionelle lastvognsdæk laver ikke indtryksmærker under kørsel.
·     I forhold til vejslid i dybden, viste forsøget at det var bedre at lade bæltekøretøjet køre selv, end at sætte det op på en blokvogn, med et endnu tungere køretøj til følge.
·     Bælter er hårde for asfaltkanterne, men det kan traktordæk og lastvogndæk også være. Her er det vigtigt at sikre at vejen har støttende kantfyld. Hvis man kan påvirke køretøjerne til så vidt muligt at køre med god afstand til kanterne, vil det også afhjælpe problemer med knækkede kanter.
 
Hvis du er mere interesseret, ligger rapporten klar på Vejdirektoratets hjemmeside med titlen”Udvalgte landbrugskøretøjers påvirkning af mindre veje".
Oprettet
19-03-2020.
Senest opdateret
19-03-2020.
Ophavsretten tilhører Vejdirektoratet.